/ New Zealand Lam

Stegt lammekrone


Tilberedningstid: 2 timer
Arbejdstid: 1 time

8 personer
2 koteletstykker med hver 8 koteleter med langt skaft (rygstykke med rygben/lammekrone)
2 fed hvidløg
salt og peber
4dl vand
1 stort løg
2 tomater
4dl bouillon
1dl creme fraiche 38%

Gnid kødstykkernemed salt, pweber og de pillede, oveskårne hvidløgsfed. Skær et ca. 5cm langt snit på begge sider af hvert ribben og skrab benene fri for kød og hinder i den ene side. Buk de to stykker kød sammen, så de danner en krone og bind dem sammen med bomuldsgarn både helt forneden og midtpå. Garnet skal stammes godt, for kødet svinder under stegningen og hvis garnet er bundet for løst, falder kronen fra hinanden.
Hæld vandet i ovnens bradepande og stil lammekronen på risten. Dæk benspidserne med alufolie eller små papirmanchetter, så de ikke bliver brændt. Form et stykke alufolie til en passende stor kugle, som trykkes ned midt i kronen, så den ikke mister facon under stegningen. Stil kronen i en 200° varm ovn og lad den stege i 1½-2 timer.
Løget pilles og skæres i kvarte, tomaterne skylles og halveres og begge dele kommes i bradepanden efter ca. 1 times stegetid. Hæld bouillonen ved og øs hyppigt lammekronen over med stegesky fra bradepanden. Når stegen er færdig, fjernes bomuldsgarnet og kronrn holdes varm. Hæld skyen fra bradepanden gennem en sigte ned i en kasserolle, rør creme fraichen i, varm saucen godt igennem og server den for sig selv. Lammekronen stilles hel ind på bordet på et forskærebræt og skæres først når alle har beundret det flotte syn.
Hertil passer nye bønner, ærter eller gulerødder, grillstegte tomater og små pillekartofler.
tilbage